![]() |
||||||||||
|
Om brug af PERSONA
Kan det give problemer i næste cyklus, hvis jeg har haft en meget kort eller meget lang menstruationscyklus ? PERSONA er indrettet til at tage højde for normale variationer i cykluslængden, sålænge cykluslængden befinder sig indenfor 23-35 dage. Hvis du har haft en cyklus som er kortere end 23 dage eller længere end 35 dage kan du få flere "røde" signaldage i næste cyklus. Ring til Unipaths Rådgivningslinie for at få vejledning om hvordan du skal fortsætte, tlf.: 80 88 60 29. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer at trykke på m-knappen, eller aktiverer den på et forkert tidspunkt ? Hvis du har glemt at trykke på m-kanppen eller har trykket på den ved en fejltagelse, så må du vente til næste morgen med at indstille det ønskede klokkeslæt - og den rigtige dag i din cyklus. Det kan du gøre hver morgen indtil dag 5 i din cyklus. Husk, at TIDSPUNKTET hvor du trykker på m-knappen, fastsætter dit testinterval for resten af den nuværende cyklus - og at du skal teste dagens første urin indenfor dette interval. Læg derfor dit testinterval, så det passer både i din hverdag og din weekend (se side 14). Tryk på m-knappen indtil du ser et 1-tal (for dag 1) på displayet. Hvis du bliver ved med at trykke m-knappen ned, skifter 1-tallet til et 2-tal. Hvis du f.eks. er på dag 2 i din cyklus, slipper du bare m-knappen, når displayet viser 2. Hvis du bliver ved med at holde m-knappen nede, vil displayet tælle op til dag 5 og begynder derefter fra dag 1 igen. Hvis du er på dag 3, 4 eller 5 i din cyklus, slipper du bare m-knappen når den rigtige dag vises i displayet. Bemærk: Hvis du ikke trykker på m-knappen i løbet af de første 5 dage i din cyklus, så skal du vente med at trykke på m-knappen indtil din næste cyklus begynder. Du bør afstå fra samleje i resten af den pågældende cyklus. Vælger du at anvende prævention (f.eks kondom) afhænger sikkerheden af den valgte metode. Ønsker du råd eller vejledning, ring til Unipaths Rådgivningslinie, tlf.: 80 88 60 29. Jeg har mange I de tre første cykli kan du forvente at få flere "røde" signaldage mens PERSONA lærer din menstruationscyklus at kende. Derefter har de fleste kvinder 6-12 "røde" signaldage per cyklus. Alle kvinder er forskellige og antallet af "røde" signaldage kan variere fra cyklus til cyklus. Kvinder med uregelmæssig menstruation kan have mere end 12 "røde" signaldage. For at reducere antallet af "røde" signaldage skal du følge anvisningerne i brugervejledningen meget nøje og være særlig ophyggelig, når urintestene udføres. Du bør checke din monitor hver morgen og omhyggeligt foretage alle de tests den beder om. På den måde får monitoren alle de oplysninger den behøver, for at identificere "grønne" og "røde" signaldage. Ønsker du råd eller vejledning, ring til Unipaths Rådgivningslinie, tlf.: 80 88 60 29. Hvad gør jeg hvis min menstruation kommer for tidligt eller for sent ? PERSONA egner sig til kvinder med en naturlig menstruationscyklus på mellem 23 og 35 dage. Du behøver ikke bekymre dig ,hvis din cyklus varierer et par dage, bare den befinder sig indenfor intervallet på 23-35 dage. Hvis din menstruation begynder tidligere end ventet, skal du trykke på m-knappen selvom der ikke er et blinkende "m"-symbol i displayet. Er din menstruation forsinket, vil "m"-symbolet fortsætte med at blinke indtil du trykker på m-knappen, når din menstruation er begyndt. Ønsker du råd eller vejledning, ring til Unipaths Rådgivningslinie, tlf.: 80 88 60 29. Min monitor har ikke vist et O-symbol i denne cyklus. Hvad betyder det ? Det sker at monitoren ikke viser O-symbol i nogle cykli. Dette kan forventes, og det påvirker ikke de præventionsråd som PERSONA giver dig. Manglende O-symbol betyder ikke at du er ufrugtbar, så du bør følge de råd som det røde signal giver, og afstå fra samleje. Ring til Unipaths Rådgivningslinie for at få mere information, tlf.: 80 88 60 29. Jeg troede, at min menstruation var begyndt, men det var bare lidt pletblødning. Hvad skal jeg gøre ? Tag det roligt. Du kan annullere din aktivering af m-knappen og begynde forfra. Skal jeg virkelig afstå fra samleje på alle PERSONAs sikkerhed beror på afholdenhed fra samleje på de "røde" signaldage. Vælger du at have samleje på en "rød" signaldag er risikoen for graviditet betydelig større end hvis du afstår fra samleje og du bør tale med din læge om anden prævention. Kan jeg have samleje om morgenen inden jeg checker min monitor ? De præventionsråd PERSONA giver dig hver dag (rødt eller grønt signal) gælder til slutningen af testintervallet næste dag. Formodentlig kontrollerer du monitoren inden du har samleje og følger det nye råd. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg kommer til at trykke på m-knappen ved en fejltagelse ? Tag det roligt - du kan annullere det. Hvis du allerede har aktiveret m-knappen ved en fejltagelse, så skal du annullere det. Tryk på m-knappen i 5 sekunder, indtil "m"-symbolet forsvinder. Derefter vil displayet igen vise den rigtige dag - præcis som om du ikke havde trykket på m-knappen. Hvis min menstruation begynder i løbet af dagen, og jeg skal vente til næste morgen med at trykke på m-knappen, skal jeg så indstille monitoren på dag 1 eller dag 2 ? Du skal indstille den på dag 1. Du skal altid trykke på m-knappen morgenen efter at din menstruation er begyndt. PERSONA opfatter denne dag som dag 1. |
|||||||||